Kategoriarkiv: Generelt

Så fik vi afholdt Borgermøde……

…. og en tak til de fremmødte. Vi var ca. 30 personer i alt. Efter formand Ib Rod’s velkomst styrede konsulent Mette Børgesen os godt igennem de to timer mødet varede.
Vi blev fordelt ved seks borde, hvor Mette havde bedt Sogneforeningens bestyrelse om at være “bordformænd/kvinder” eller værter. Vi skulle sikre at alle kom til orde. Det fungerede som det var meningen. Mette havde forberedt nogle spørgsmål vi kunne tale ud fra – og der blev talt og nedfældet mange udtalelser og idéer fra alle. Efter en times arbejde fremlagde de seks værter, hvad man var kommet frem til.  

Mette har taget alle vores skriverier med sig hjem og vil samle de fremkomne idéer i hovedområder. Spændende. Det vil hun sende til Sogneforeningen og vi skal så på forskellig måde delagtiggøre sognet i resultaterne.
Sidst i mødet kunne interesserede skrive sig på lister med navn osv. og de vil senere blive inviteret til et opfølgende møde, hvor de konkrete projekter skal besluttes. Mødet vil blive efter sommerferien.

Tak til Annegrete for kaffebrygning – til Sanne for indkøb og dejlig hjemmebagt kage – og til alle andre for en hjælpende hånd.
   Ib sluttede mødet af med et “Tak for i aften”.

                                                                                                          Sogneforeningen

Web seminar

2016-04-25 18.52.04Sidder lige her i Stillinge og prøver på at blive klogere på hjemmesider. Det  er godt nok tungt stof, men på et eller andet tidspunkt finder man vel ud af det:-)

Kære alle!

Nu håber jeg virkelig, at vores fælles hjemmeside meget snart bliver gjort aktiv.

Der kan til stadighed pyntes på siderne med oplysninger og billeder, så egentlig bliver siden aldrig færdig.

Addis (Sogneforeningen)

Sogneforeningen

Øvelsesindlæg

Vi var 7 personer, der mødtes i forsamlingshuset i går aftes kl. 19.00. Der blev gjort klart til maddagen i dag. Sat borde og stole op, dækket bord, skrællet en masse kartofler m.m. Ruth havde kaffe med, så vi sluttede af med lidt hyggesnak og en kop kaffe.
I skrivende stund er det blevet den 19/11, så vi ses i aften. Hilsen Addis.